Klimakærlig madskole

Den klimakærlige madskole består af en værtskabs-workshop, 10 klimakærlige madaftner i lokale skolekøkkener og mindst 100 klimakærlige madaftner i eget hjem. Den første aktivitet er en workshop for værterne for 10 klimakærlige madaftner i de lokale skolers skolekøkkener i Rudersdal Kommune.
Deltagerne i de klimakærlige madaftner på skolerne er bagefter værter for klimakærlige madaftner i eget hjem for familie, naboer, venner eller kolleger. Vi vil tilrettelægge og skabe rammer for den klimakærlige madaften i deltagernes eget hjem, så det er let at og overkommeligt at være vært for en klimakærlig madaften fx ved, at værterne får et par planterige opskrifter at vælge imellem, som er nemme at tilberede.

Ny forskning viser, at sociale relationer har stor betydning for vores madvaner, vi tilrettelægger den klimakærlige madskole ud fra denne forskning. Med projektet klimakærlig madskole ønsker vi at engagere deltagerne, lære dem nye planterige retter og skabe refleksion over ændring af nuværende madvaner.